Intet bryllup uden overraskerlser – især ikke for fotografen. Eller også føles det bare sådan. Mads og Christinas bryllup var ingen undtagelse, hvad det angår, men heldigvis var der mest gode overraskelser undervejs. I forbindelse med prøvefotograferingen havde jeg haft en lang snak med Christina omkring indgangen i kirken samt potentielle overraskelse med deres to børn, Karl på under et år og Martha på knapt fire år. Christina havde et stort ønske om at kunne se sin kommende mand, mens hun skulle gå op ad kirkegulvet, uden at have en fotograf rendende rundt foran. Derfor foreslog jeg, at jeg skulle stå oppe ved orglet og tage billeder bagfra ned over kirken og tilhørerne. Det giver nogle lidt anderledes billeder end de traditionelle, hvor jeg går baglæns foran bruden (og oftest hendes far), men i mine øjne næsten stærkere billeder.
Belært af et tidligere bryllup, hvor brudeparrets ene barn græd under hele ceremonien, hvade jeg forberedt Christina og Mads på, at alt kan ske med små børn, og at de skulle have en plan for, hvis børnene lige pludselig ville op til deres forældre. Det er oftest derfor, børnene begynder at græde under ceremonien. Til alt held opførte begge børn sig eksemplarisk – så meget for at råbe ulven kommer (til kirke) inden brylluppet. Faktisk leverede Martha en af de største overraskelser nogensinde. Planen var at hun som blomsterpige skulle gå op ad gulvet først, og så skulle Christina følge efter, når Martha var kommet på plads oppe foran. Jeg havde selvfølgelig forberedt Christina på, at det mest sandsynlige var, at Martha enten ville løbe op ad gulvet eller gå fuldstændig i baglås. Ikke for at være negativ på forhånd, men det er vigtigt at have realistiske forventninger til den uvante situation. Nå, men, orglet begyndte at brage ud i kirken med indgangstonerne, den store tunge kirkedør blev åbnet, og ind kom lillebitte Martha, hvorefter hun roligt og meget yndefuldt gik ligeså langsomt op ad det kæmpestore kirkegulv. Det var simpelthen så stort at se ders barn gå op ad gulvet på den måde. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg ser billederne. Bagefter kom Christina ligeså yndefuldt i sin fantastisk flotte hvide kjole med et lille slæb og det lange slør smukt svagt blafrende bagved sig. Ingen tvivl om, at Christina fik den indgang, hun havde ønsket sig så meget. Og for mit vedkommende var jeg super glad for, at jeg stod oppe bagved, så jeg ikke risikerede at fratage hende den smukke oplevelse.
Efter vielsen var det tid til portrætbilleder, og imens var der arrangeret en bådrundfart for alle gæsterne, hvilket altid er et stort hit. Vi fik proppet Christina ind på bagsædet af deres lillebitte bil – ikke nogen helt nem opgave med stor brudekjole med tyl, slæb og langt slør. Med Mads bag rettet og mig og mit udstyr på passagersædet tøffede vi til søjlegangen på Christiansborg, mens vi ængsteligt kiggede ud på det kolde og stormende vejr. I forhold til at det var et midt-septemberbryllup, var vejret faktisk helt OK – kraftig blæst og 13 grader. Det kunne have været meget værre – storm, regn og 5 grader. Jeg tror helt sikkert at Mads og Christina nedstammer direkte fra vikingerne, for det er altså en kold fornøjelse at bruge næsten en time på at stå stort set stille og få taget billeder i stiv vind og 13 grader. Belønningen er dog til at tage at føle på med en hel serie fantastiske bryllupsbilleder i smukke omgivelser.
Det, jeg husker mest fra resten af brylluppet er faktisk ikke brudeparret, men Martha. Hun var med mig alle vegne og hele tiden spillede hun op til kameraet og på bedste vis hjalp mig med at få smilet frem hos selv de mest generte af gæsterne. Ingen kan modstå en yndig lille knapt 4-årig charmetrold. Adskillige gange under festen hørte jeg hendes lille stemme ved siden af mig: “Carsten, Carsten, vi skal tage billeder” og mærkede hendes lille hånd gribe fat i min og trække afsted med mig. Den slags falder jeg pladask for – så meget at en af gæsterne med et stort smil bemærkede: “der bliver godt nok taget mange billeder af Martha”. Det sluttede dog brat midt på aftenen, da hun gik ud som et lys og snorksov i det ene hjørne af salen resten af festen. Hun er simpelthen verdens skønneste lille pige.
Det føles som om, der er stof til en hel roman om den her fantastiske dag. Jeg vil dog begrænse mig nu og slutte af med at ønske Christina og Mads kæmpe stort tillykke med deres bryllup.
